Skip to main content

Hvad laver vi?


Frivilligcenter Skive er en frivillig social forening, som har til formål at støtte, fremme og synliggøre det frivillige sociale arbejde i Skive kommune.

Vi hjælper frivillige og foreninger med at finde hinanden. Vi synliggør det frivillige sociale arbejde. Vi tilbyder rådgivning og sparring til foreninger og frivillige. Vi stiller møderum, kontorpladser og faciliteter til rådighed i frivilligcentrets lokaler på banegården. Vi samler relevante aktører for at skabe dialog, kompetenceudvikling, erfaringsudveksling, samarbejde og nye initiativer.

Vedtægter for Frivilligcenter Skive

Forretningsorden for Frivilligcenter Skive

Strategi 2022 – 2025

Udviklingsplan 2024 - 2025

Frivilligcenter Skive er medlem af FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark). Vores fælles vision i FriSe er: ”Frivilligcentrenes vision er et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for at yde en frivillig indsats og hente hjælp og støtte.”

FAQ


Hvad laver frivilligcentret?

Vi tilbyder rådgivning og sparring til vores foreningsmedlemmer inden for økonomi, rekruttering, kompetenceudvikling og samarbejde. Derudover udvikler vi projekter lokalt, der er med til at fremme det frivillige sociale område.

Hvem kan henvende sig til frivilligcentret?

Alle! Personer, der vil være frivillige. Foreninger og fællesskaber. Ildsjæle med en idé. Samarbejdspartnere, der vil arbejde med frivillighed.

Har frivilligcentret en pulje af frivillige, man kan få adgang til?

Nej. Frivilligcentret har ikke en pulje af “løse” frivillige, der kan sendes ud efter behov. Vi hjælper mennesker og fællesskaber med at finde hinanden, vi stiller ikke frivillig arbejdskraft til rådighed.

Hvad er frivilligcentrets vigtigste rolle?

At styrke frivillighed og fællesskaber ved at forbinde mennesker, dele viden og støtte udviklingen af foreninger i Skive.

Er frivilligcentret en del af kommunen?

Frivilligcentret samarbejder tæt med kommunen, men er en selvstændig og uafhængig aktør, der arbejder for at styrke frivillighed og civilsamfund lokalt.