Skip to main content

Kursus i Århus: Grundkursus i fundraising

Dato
14.04.2026 10:00 - 16:00
Forfatter
Mette Ramsgaard
URL-adresse
tilmeld.events/vejentilguldetfundraising

Beskrivelse

Fundraising er en nøgle til at føre jeres idéer ud i livet – men det kræver viden og de rigtige værktøjer. På dette grundkursus får du en praktisk og inspirerende introduktion til fundraising, så du bliver klædt på til målrettet at søge midler til jeres projekter og frivillige sociale indsatser. På kurset får du overblik over puljer og fonde, nyttige værktøjer og mulighed for at arbejde med din egen idé

For mange frivillige sociale organisationer er fundraising ikke bare vigtigt – det er afgørende for at kunne drive og udvikle aktiviteter. Det høje antal ansøgninger om støtte til offentlige og private finansieringskilder vidner om en ofte hård konkurrence om midlerne. Netop derfor skal du både tænke og arbejde ’smart’, når du har fået til opgave at skaffe penge eller ressourcer til jeres drift, aktiviteter eller projekter.

På dette dagskursus får du en solid indføring i fundraising og et godt overblik over offentlige puljer og private fonde på det frivillige sociale område. Du får indsigt i de krav, bevillingsgivere stiller til ansøgere, og vi ser også på det vigtige forarbejde, som skal være på plads, før du går i gang med at skrive en ansøgning.

Kurset veksler mellem faglige oplæg, refleksionsøvelser samt arbejde med værktøjer, der skærper dit projekt. Vidensdeling og sparring på tværs er en væsentlig del af kurset for at fremme inspiration og netværk blandt deltagerne.

Som optakt til kurset opfordrer vi deltagerne til at se CFSA’s webinar Introduktion til pulje- og fondslandskabet på det frivillige sociale område, som vil bidrage til en fælles grundlæggende indsigt og afsæt for gode drøftelser og erfaringsudveksling på kursusdagen.

Dette får du ud af at deltage

Kurset er for dig der er ny på fundraisingområdet og skal i gang med at søge midler til jeres frivillige sociale arbejde, projekter eller aktiviteter. Du har brug for viden, inspiration og konkrete værktøjer til at strukturere og effektivisere dit arbejde med at skaffe penge og ressourcer til din forening.

 Du får :

  • Mulighed for at arbejde med dit eget projekt eller projektidé.
  • Overblik over og tips til finansieringslandskabet – herunder offentlige puljer og private fonde
  • Eksempler på budgetter til større og mindre ansøgninger
  • Træning i at formulere og levere et overbevisende ’pitch' til dine pulje- og fondsansøgninger
  • Netværk med de øvrige deltagere og mulighed for at drage nytte af erfaringsudveksling og inspiration.

Kontakt og spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset  så kontakt underviseren Sigrid Bolet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du kontakt til tilmelding, målgruppe og betaling, så kontakt CFSA på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

OBS: Deltagerbetaling

 

Tilmelding foregår her