Telefonmakkere i Skive

har du brug for en makker?

Hvis du synes tiden er lang, hvis du er mere alene end du plejer i disse corona-tider, eller hvis du bare trænger til en hyggesnak i ny og næ, keder dig lidt eller savner selskab, så kontakt os og få en telefonmakker.

Tilbuddet er til dig, der har du lyst til:

  • At lære et nyt menneske at kende (på afstand)
  • At blive ringet op med jævne mellemrum
  • Tale med én om løst og fast, sjov og alvor
  • Have en makker der interesserer sig for dig og din livssituation
  • Selskab på afstand, hygge, en ny kontakt, en at dele tanker med.

Tilbuddet er gratis og telefonmakkere er frivillige mennesker, der har meldt sig til at være en del af projektet. 

Frivilligcenter Skive sørger for gode match, og der er selvfølgelig en prøveperiode på et par uger, hvor I finder ud af, om I har nemt ved at tale sammen. Hvis ikke, finder vi en ny makker til dig. Frivillige telefonmakkere har tavshedspligt og dine oplysninger vil ikke blive videregivet til andre.

Meld dig som telefonmakker

Hvis du har lyst til at gøre en forskel og synes det lyder som noget for dig er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan også ringe og få en snak hvis du er i tvivl.

 

Frivilligcenter Skive | Møllegade 5, 7800 Skive | +45 22102148 - Kontakt